Spywarefri Shop Leveringstid er 15 minutter fra betaling

Information om installation af BullGuard

Download
Download programmet ved at klikke på det passende link herunder:

BullGuard Internet Security til Windows

I øjeblikket leverer vi downloadlinks i form af prøveversioner, dvs du får ikke 12 mdr., men 14 mdr, hvis du ikke har haft programmet installeret tidligere. Når du har installeret og registreret dig med brugernavn og password, skal du således fortsætte med afsnittet "Sådan indsætter du din købte kode i en prøveversion" for at indsætte koden. Du finder det afsnit længere nede i denne guide.
Installations- og brugerguide mv.
BullGuard installations- og brugerguide kan du hente her.
Sådan installerer du BullGuard på computer nr. 2 eller 3
Hent BullGuard ned på computer nr. 2.
Installer BullGuard. Når den spørger efter brugernavn og password skal du bruge de samme som på computer nr. 1.
Klik på "Jeg behøver ikke at registrere mig, jeg er allerede BullGuard-bruger" Du skal ikke klikke på "Registrer" for så fortæller programmet dig at koden allerede er i brug på en anden computer. Ja, rigtig gættet: Din første computer. Du registrerer dig én gang og det er på den første computer.

Gem dit brugernavn. Dit brugernavn er altid din e-mail-adresse som du brugte ved registreringen første gang på computer nr. 1. Gem dit password. Dit password er det du selv har valgt (kan være alt mellem himmel og jord. En god idé er det at bruge et længere password med både bogstaver og tal.)

Lad os lige summere op:

Bliver du bedt om brugernavn så er det din e-mail-adresse som du registrerede dig under på computer nr. 1
Bliver du bedt om password. Ja, det er valgt af dig så det kender vi ikke
Bliver du bedt om at registrere. Det skal du ikke. Det gjorde du på computer nr. 1
Er din licens ved at udløbe, og du skal blot forny den med din nye licens?
Åbn BullGuard ved at dobbelklikke på BullGuard-ikonet ved uret.
Gå til "Hovedside" > Fanebladet "Konto" > Angiv licensnøgle
Indsæt den nye kode og licensperioden vil automatisk blive forøget med den periode du har købt licens til.

Hvis du har endnu en computer som skal dækkes af den nye licens så:

Åbn BullGuard på den næste computer ved at dobbeltklikke på BullGuard-ikonet ved uret.
Gå til "Hovedside" > Fanebladet "Konto" > "Kontroller status"

Status på computer nr. 2 opdateres nu og du skal ikke indtaste den nye kode.
Hvis du I forvejen kører med en prøveversion af BullGuard så læs herunder hvordan du indsætter din nyindkøbte licens
Sådan indsætter du din købte kode i en prøveversion

1. Åbn din BullGuard. Klik på "Hovedside" i menuen til venstre og derefter på fanebladet "Konto"
2. Klik på "Angiv licensnøgle" og indsæt din kode du fik fra os. Klik OK
3. Klik på "Kontroller Status" som også er på fanebladet "Konto" og se så nedenunder "Kontroller Status" at du nu har det rigtige antal dage for gyldigheden af din licens.
Support til programmet
Brug supporterknappen på din BullGuard.

Send en mail til BullGuards danske support. Du kan skrive på dansk, og de er normalt hurtige med en tilbagemelding.

Chat med BullGuards danske support. Husk at have din kode og dit brugernavn (din mail-adresse) ved hånden. Klik så på "Live Support" under pigen til venstre. Du får så løst dit problem her og nu. Alle dage fra kl. 10-18 dansk support. Andre tidspunkter engelsk support.

Forum. Læg spørgsmålet i kategorien "Spørgsmål vedr. sikkerhedssoftware" Denne kategori overvåges næsten døgnet rundt af Spywarefri's supporterne. (Forum kan ikke benyttes af firmakunder. Firmakunder skal bruge BullGuards support).